Rodbehandlinger

Hvis et hul i en tand ikke bliver behandlet, inden det når ind til tandens nerve, kan det betyde, at tanden skal rodbehandles for at fjerne bakterierne, der er “kravlet” ind nerven.

Der vil typisk være stærke smerter ved koldt og varmt, men har processen stået på længe, kan tandnerven dø langsomt, og smerten vil i stedet opleves som en dunken i vævet udenom tanden, og tanden vil typisk føles for høj. Venter man længere endnu, er der risiko for udvikling af en tandbyld.

Tænder, der udsættes for hårde slag, kan også give problemer med nerven. Her er det ikke bakterier, der er årsagen, men manglende blodforsyning til nerven, der gør, at denne dør.

En rodbehandling består i, at man renser tanden for dårligt, sygt væv og fylder den med et naturprodukt udvundet af gummitræer. Herefter kalder man tanden for en “død tand”, og man mærker ikke mere til dens indre.

Rodbehandlede tænder bliver typisk sprøde og knækker hyppigere end andre “levende” tænder. Derfor indkapsler man – ikke altid, men ofte – tandens kronedel i en støbt krone, så den ikke knækker, når man tygger i noget hårdt.